Digital strategi eller bare strategi for noget digitalt?

Digitaliseringen er hverken et fyord eller et nyt ord længere. At arbejde strategisk med digitalisering er hverdag i de fleste virksomheder. Ledelsesmæssigt er der dog forskellige måder at angribe det på. Der er minimum to sider af digitalisering og digital strategi en virksomhedsleder må forholde sig til. Jeg vil her skitsere disse, samt give lidt input til arbejdet med dem.

 

Digital opgradering

Hvor der før sad et radiorør, sidder der nu en transistor. Rækken af transistorer skal nu udskiftes med kode.

Denne side af en digital strategi er for så vidt ikke kompleks, i det den er sammenlignelig med transformationer forretningsverdenen altid har kendt til. At foretage teknologisk opgradering af produktionsapparatet har mennesket gjort i årtusinder.

Det lyder enkelt, og det er det for så vidt også. Derfor bør ingen leder frygte en digitaliseringsproces, den er i forvejen en del af strategien i enhver levedygtig virksomhed, den hedder måske bare noget andet.

Kan man imidlertid ikke se eksempler i ens virksomhed på denne, måske anonyme, men nødvendige digitale opdatering, må man adressere det direkte i sine strategiske planer.

 

Digital nyskabelse

Det er her omtalen, overskrifterne og begejstringen ofte ligger, men ikke nødvendigvis den gode forretning. Det er af samme årsag nødvendigt at se på denne side af digitaliseringen ud fra en meget stringent markedstilgang. Det er her muligheden for stor vækst og sikring af fremtiden ligger, og dermed også her den store risiko befinder sig.

I arbejdet med en digital strategi i denne retning, er hovedvægten som regel på nye produkter og ydelser. For at komme i gang vil jeg her kort give tre angrebsvinkler, som forhåbentlig kan hjælpe til at man får nogle streger og ideer ned på papir.

 

Ting vi ikke har kunnet løse før

I din branches bagkatalog findes der uden tvivl problemer og bøvl som ikke har kunnet løses. Måske kan de digitale muligheder løse dem nu?

 

Moderne problemer

Nye tider betyder nye typer af bøvl. Indenfor ledelse skal man hele tiden tilpasse sig nye typer af ansatte, nye generationer. Dette gør sig sandsynligvis også gældende for din virksomhed, så selvfølgelig kan eksempelvis millennials have problemer der berører din virksomheds område på en måde som er hel ny.

 

Det ingen så komme

Skift mentalt branche eller marked på dit papir, og se om der er problemer din virksomhed rent faktisk godt kunne løse hvis i var tvunget. Hvis du driver et digitalt trykkeri, kunne du så løse eller forbedre noget indenfor plejesektoren?

 

Det digitale er forretningskomponenter

Fælles for succes med disse og andre vinkler af digitalisering og digital strategi, er synet på digitalisering. Digitaliseringens mange aspekter er forretningskomponenter, og både kan og bør håndteres som sådan. Inden der investeres i en ny produktionslinie bliver der lavet beregninger på levetid, indtjening, servicering og den samlede rentabilitet. Ofte sættes der en afskrivningsperiode på maskinen. Det samme bør en virksomhed indarbejde i sit mindset når det gælder digitale tiltag, så det afspejler sig i regnskaber, kontoplaner og i det samlede strategiske framework.

Digital strategi er ikke hokus pokus men forretning.

Har du som virksomhedsleder brug for sparring i forhold til digital strategi og strategi i det hele taget, eller har den virksomhed du ejer eller sidder i bestyrelsen for, brug for en leder der kan tage styringen strategisk, taktisk og operationelt forretningsmæssigt og digitalt, så kontakt mig meget gerne.

Står du som ejerleder, bestyrelsesmedlem, direktør og har et behov for en midlertidig eller permanent leder i en virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte mig på +45 53 68 68 50 eller på jesperlh@gmail.com.